§ 1: Foreningens navn er Støvringkoret, og foreningen har hjemsted i Rebild Kommune.
§ 2: Foreningens formål er: Folkeoplysning. A t fremme sangglæden for amatører. At synge for sjov, men tage det helt alvorligt. At styrke det sociale samvær medlemmerne imellem.
§ 3: Som medlem kan optages enhver, der tilslutter sig foreningens formål.
Støvringkoret er en åben forening, der optager nye medlemmer ved undervisningsstart efterår og forår.
§ 4: Foreningens medlemskontingent vedtages på den årlige generalforsamling. Derudover betales et beløb for deltagelse i foreningens aktiviteter, som opkræves ved sæsonstart. Dette beløb fastsættes hvert år af bestyrelsen.
§ 5: Bestyrelsen er bemyndiget til at ansætte/indgå aftale med kordirigent/korleder.
§ 6: Indmeldelse sker ved betaling af kontingent. Medlemskabet ophører ved undladelse af kontingentbetaling. Bestyrelsen fastsætter skyldnerfrister. Medlemskab kan ophæves, hvis et medlem skader foreningens interesser eller anseelse. Beslutning om eksklusion skal vedtages med 4/5 flertal i bestyrelsen. Beslutning om eksklusion kan indbringes for førstkommende generalforsamling af den ekskluderede.
§ 7: Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Afholdes hvert år i marts måned. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14. dages varsel ved korets ugentlige øveaften og ved bekendtgørelse på korets hjemmeside.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. Dagsorden for den ordinære generalforsamling offentliggøres på korets hjemmeside og skal minimum indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Godkendelse af det reviderede regnskab
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af medlemskontingent
- Valg til bestyrelse og suppleanter
- Valg af revisor og suppleant
- Eventuelt
Alle valg, undtagen afstemninger vedrørende vedtægter og opløsning, sker med simpelt flertal og skal kun på forlangende være skriftlige.
